Højtider og mærkedage såsom jul, nytår og fastelavn holdes ofte indendørs, og de mange timer indenfor kan hurtigt blive kedelige og trivielle. Men ved at tage højtiderne udenfor i naturen, kan man skabe den samme hyggelige atmosfære på en sjov og anderledes måde.
Hvorfor holder vi fastelavn?
Fastelavn er en særlig højtid, som vi har dyrket i Norden i adskillige år. Den er forbundet med årstidernes foranderlighed og kampen mellem det gode og det ånde.
Traditionen for tøndeslagning har eksisteret i flere hundrede år, og kan spores helt tilbage til 1500-tallet. dengang var det en levende kat der var i tønden, som man forsøgte at slå ud til fastelavn. Katten var et symbol på det ånde og ved at slå den ihjel eller fordrive den, troede man på at man kunne holde dårligdomme væk, såsom pest eller anden ulykke.
Tidligere var fastelavn en fest, hvorved man markerede fastens snarlige kommen. Op til festen drak og spiste man i store mængder, og gjorde festlighederne endnu mere spændende med udklædning og leg.
I dag er fastelavn mere uskyldig og børnevenlig, men ønsker du at vide mere om traditionens historie, så læs om grunden til at vi i dag slår katten af tønden her.
Slå katten af tønden ude i det fri
Som oftest dyrker vi den ældgamle tradition indenfor, og især børn kan opleve kedsomhed forbundet med at vente i kø på at det er ens egen tur til at slå til tønden.
Her kan det være en god idé at tage tønden med udenfor og f.eks. hænge den i et træ i haven. Ved at tage tøndeslagningen udenfor giver man mere plads til fysisk bevægelse og fri leg. Både børn og voksne kan nyde den friske luft, mens de hygger sig med konkurrencen om at blive årets kattedronning eller kattekonge.
Find f.eks. ud af hvornår fastelavn 2020 falder i år, og kombiner fastelavnsfesten med en tur i sommerhus, på campingpladsen eller i haven. På den måde kan du bibeholde den hyggelige tradition samtidig med at du kan få nogle dyrebare timer i naturen.
Gør påsken til en udendørs aktivitet
Påskedagene er helligdage her i landet, og det betyder at langt størstedelen af alle mennesker har fri i adskillige dage under påsken. Det betyder at man ofte tager på ferie i påsken eller tilbringer nogle afslappende og hyggelige dage derhjemme med familien.
Påsken falder hvert år i marts eller april, hvilket betyder at der allerede kan være lunere dage i blandt. Det betyder også at man kan puste æg, gå på æggejagt og alt hvad der hører med ude i haven, i parken eller i skoven.
Æggejagt behøver således ikke at foregå i stuen hvor pladsen er sparsom. Gør i stedet denne sjove jagt til en udendørsaktivitet, hvor både børn og voksne udfordres mere. Den friske luft giver mere energi samtidig med at man kan nyde forårets snarlige ankomst.
Ved at tage påske-aktiviteter udendørs kan man også kombinere oplevelsen med bål, snobrød eller grillmad. Ved at gøre dette kan man planlægge en hel dag ude i det fri, hvor der er aktiviteter og opgaver for hele familien.
Seneste kommentarer